Kommunikations- og pressechef
I foråret uddeles Arbejdsmiljøprisen 2023, og Arbejdsmiljørådet har netop åbnet op for indstillinger af arbejdspladser til prisen.
I Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) håber Morten Holm Bundgaard, arbejdsmiljøchef, at virksomheder fra sektoren bliver indstillet.
”Der er rigtig mange spændende projekter indenfor trivsel og arbejdsmiljø i gang i finanssektoren, bl.a. i kølvandet på arbejdsmiljøprojektet, Future Work Lab. Jeg vil gerne opfordre virksomheder og medarbejdere til at indstille deres projekter til prisen. Det er ikke nødvendigt, at projektet er stort og forkromet. Det vigtigste er konkrete resultater, fx løft af trivslen, og at andre arbejdspladser kan finde inspiration i projektet,” siger han.
Arbejdsmiljøprisen uddeles indenfor fire kategorier: Arbejdsulykker, Ergonomi, Psykisk arbejdsmiljø, Kemi og vådt arbejde. Deadline for indstilling er fredag den 10. februar 2023.
Læs mere på arbejdsmiljøprisen.dk, hvor det også er muligt at indstille virksomheden.