Ny lovgivning
Fratrædelsesgodtgørelse
Funktionærlovens § 2 a er blevet ændret. Det betyder, at hvis en virksomhed efter 1. februar 2015 opsiger en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i 12 eller 17 år, skal virksomheden betale 1 eller 3 måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse. Det gælder også ved uberettiget bortvisning.
Med lovændringen blev anciennitetsreglerne og godtgørelseskravet revideret. Den væsentlige ændring var imidlertid, at de hidtil gældende undtagelsesregler, som har friholdt virksomhederne for at skulle betale fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere, der gik på folkepension eller aldersbestemt arbejdsgiverbetalt pension, bortfaldt. Denne ændring vil - efter FA’s beregninger – desværre betyde en merudgift på op til 18 mio. kroner årligt for FA’s medlemsvirksomheder.
Ferieloven
Ferieloven er blevet ændret. Ændringerne drejer sig dels om ret til sygeferiegodtgørelse, når en ansat ikke har ret til ferie med løn, dels om betaling for drift af den digitale løsning Feriepengeinfo. Flere ændringer af ferieloven er på vej.
EU-kommissionen har i en åbningsskrivelse til Regeringen fremført, at den danske ferielov ikke harmonerer med arbejdstidsdirektivet. Kommissionen forstår den danske ferieordning sådan, at den i praksis betyder, at nyansatte eller personer, der har været ledige, ikke kan holde ferie i det første år, de er ansat, eller endnu længere (afhængigt af hvornår på året, de er begyndt at arbejde). Hermed afskæres lønmodtagerne – ifølge Kommissionen - fra deres grundlæggende sociale ret til en minimal årlig betalt ferieperiode. FA følger emnet.
70-årsregel
70-årsreglen i forskelsbehandlingsloven er ophævet. Det betyder - med virkning fra 1. januar 2016 - at individuelle aftaler om automatisk ophør af ansættelsesforholdet, når medarbejderen fylder 70 år, ikke længere er gyldige.
Som en konsekvens heraf, skal virksomheder, der har aftalt automatisk ophør af ansættelsesforholdet, når medarbejderen fylder 70 år, rette nuværende kontrakter og ansættelsesbeviser. Ansættelsesbevisloven giver virksomhederne en måned fra lovens ikrafttræden til at rette ansættelsesbeviserne til. Det vil sige, at rettelserne skal være gennemført inden den 1. februar 2016.
Arbejdsmiljøområdet
FA er repræsenteret i Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Branchearbejdsmiljørådet for Finans og Offentlig Administration (BAR FOKA) og Arbejdsmiljøforskningsfonden. FA varetager sektorens arbejdsgiverinteresser og bidrager sammen med de øvrige hovedorganisationer og Arbejdstilsynet til at realisere strategien om et bedre arbejdsmiljø.
FA har endvidere et direkte partssamarbejde med både Finansforbundet og DFL om at udbyde Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse og sikre virksomheder og medarbejdere brancherelevant uddannelse og vejledningsmateriale.
FA virker endvidere i Arbejdsmiljøklagenævnet for bl.a. at sikre virksomhedernes retssikkerhed i klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet.
Endelig arbejder FA i Arbejdsmiljøforskningsfonden for, at forskningsmidler bl.a. tilgodeser forskning, som sikrer ny viden om at forebygge arbejdsmiljøproblemer, som kan ramme medarbejdere i videntunge erhverv, ligesom FA arbejder for en mere anvendelsesorienteret formidling af forskningsresultater.
Arbejdsulykker fylder ikke meget i den finansielle sektor. FA’s fokus er derfor især at støtte medlemsvirksomhedernes indsats i forhold til at forebygge og afhjælpe problemer inden for psykisk arbejdsmiljø, indeklima og muskel-skeletproblemer. Det sker bl.a. gennem FA’s netværk for arbejdsmiljøansvarlige og gennem vejledning og rådgivning.
Arbejdsmiljøloven er ændret med virkning fra 1. februar 2015. Arbejdsgiveren har her fået pligt til at forebygge arbejdsbetinget vold, trusler og chikane, som medarbejdere rammes af uden for arbejdstiden. Loven er endnu ikke implementeret, da Arbejdsmiljørådet først skal behandle lovændringen i et regeludvalg.
FA har i længere tid forsøgt at arrangere en fælles konference om psykisk arbejdsmiljø med Finansforbundet og DFL. Det lykkedes ikke, hvorfor FA holdt sin egen konference om psykisk arbejdsmiljø 19. marts 2015, men med inviterede gæster fra Finansforbundet og DFL. Hovedindlægsholderne var NFA’s direktør, Inger Schaumburg, Arbejdstilsynets direktør, Peter Vesterheden, og Arbejdsmiljørådets formand, Lisbeth Lollike. Konferencens faglige indlæg viste, at den finansielle sektor er relativt godt stillet på dette område sammenlignet med tilsvarende brancher og jobtyper. Der er dog ingen tvivl om, at der også i finansvirksomheder er brug for en vedvarende opmærksomhed og indsats for at forebygge problemer med psykisk arbejdsmiljø, herunder arbejdsbetinget stress. FA har i forskellige regi arbejdet med vejledninger herom. Det seneste eksempel er BAR FOKA-vejledningen: ”Skab robuste forandringer - med fokus på trivsel”.
FA har efter konferencen – sammen med Finansforbundet og DFL – udgivet inspirationskataloget ”Trivsel og bundlinje”, som giver virksomhedernes interne samarbejdsorganer inspiration til at arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. FA har desuden inviteret organisationerne til et fortsat samarbejde om psykisk arbejdsmiljø.
Trepartsdrøftelser om arbejdsskadereform
Et embedsmandsudvalg nedsat af beskæftigelsesministeren fremlagde i december 2014 en rapport med 27 anbefalinger til modernisering af arbejdsskadesystemet. Systemet er i dag indrettet til at yde økonomisk erstatning og godtgørelse til personer, der rammes af en arbejdsskade, i alt ca. 4 mia. kr. årligt. Derimod mangler der fokus på at hjælpe den enkelte tilskadekomne tilbage i arbejde, herunder skabe incitamenter til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Ministeren har på baggrund af embedsmandsudvalgets rapport indkaldt arbejdsmarkedets hovedorganisationer til at drøfte en reform, som vil nødvendiggøre en række lovændringer. Drøftelserne er fortsat i et særligt trepartsudvalg. Arbejdsskader er – hverken målt på antal eller alvorlighed – et stort problem for den finansielle sektor. Dog er der også i finanssektoren - som på det øvrige arbejdsmarked - konstateret en stigning i antal anmeldte erhvervssygdomme på grund af psykiske lidelser. Dertil kommer, at de lovændringer, som embedsmandsudvalget lægger op til, vil få konsekvenser for alle arbejdsgivere.
Arbejdet i trepartsudvalget er endnu ikke færdigt.
Sektoren og medarbejderne
Beskæftigelse og ledighed
Beskæftigelsen i den danske finanssektor har været faldende siden 2008. Faldet har været størst i pengeinstitutterne, hvor beskæftigelsen faldt med godt 700 medarbejdere svarende til 1,7 pct. mellem 2013 og 2014. Frem til medio 2015 forventes efter FA’s beskæftigelsesundersøgelse et yderligere fald på ca. 1.350 medarbejdere svarende til 3,4 pct.
Beskæftigelsen i realkreditinstitutterne har været mere svingende i perioden fra 2002 til 2014. Fra midt i 2013 til 2014 er der sket et lille fald på godt 50 medarbejdere og frem til medio 2015 forventes et yderligere fald på 250 medarbejdere svarende til 4,8 pct.
Siden 2008 er beskæftigelsen i forsikringsselskaberne også faldet, men ikke så kraftigt som i pengeinstitutterne.
I pensions- og forsikringsselskaberne har beskæftigelsen fra medio 2013 til medio 2014 været stort set uændret omkring hhv. 5.500 og 12.500 medarbejdere.
Der forventes et fald i beskæftigelsen på godt 150 medarbejdere, svarende til 2,9 pct. frem mod medio 2015 i pensionsselskaber og -kasser, mens forsikringsselskaberne forventer en stort set uændret beskæftigelse.
Efter et par år, hvor beskæftigelsen har været stigende i de finansielle it-virksomheder, forventes der en så marginal nedgang i beskæftigelsen, at det er at betragte som uændret. Hvis det holder, vil it-virksomhederne i 2015 beskæftige ca. 13 pct. flere end i 2008, svarende til ca. 500 medarbejdere. Fra 2013 til 2014 er beskæftigelsen steget med ca. 100 medarbejdere eller 2,4 pct.
I juni 2014 var der 63.876 ansatte i FA’s medlemsvirksomheder. Faldet i beskæftigelsen var lidt mindre i år i forhold til de to foregående år.
På trods af faldet i beskæftigelsen i finanssektoren ligger ledigheden blandt medlemmerne af Finansforbundet og DFL fortsat relativt lavt sammenlignet med dagpengeforsikrede lønmodtagere generelt.
Efter et lille fald i første del af 2013 har ledigheden gennem 2014 og starten af 2015 ligget relativt stabilt mellem 2,5 og 3 pct. blandt Finansforbundets medlemmer og omkring 2 pct. blandt medlemmer af DFL.
Til sammenligning var fuldtidsledigheden i pct. af samtlige forsikrede på det danske arbejdsmarked 5,5 pct. i februar 2015, jf. Danmarks Statistik (foreløbige tal).
Fra november 2013 til november 2014 forlod 11 pct. af medarbejderne en FA-medlemsvirksomhed/-koncern, mens andelen af nytiltrådte medarbejdere i FA-virksomhederne var på 8,8 pct. Dermed er personaleomsætningen fra november 2013 til november 2014 en smule lavere end året før.
Den kvartalsvise personaleomsætning fra august 2014 til november 2014 ligger på omkring 3 pct., hvor 3,2 pct. forlod deres job i en FA-virksomhed/-koncern, mens 2,8 pct. blev ansat.
Løn og arbejdsomkostninger
FA’s analyse af den geografiske lønspredning viser, at den gennemsnitlige månedsfortjeneste er højere for medarbejdere, der arbejder i Region Hovedstaden end for ansatte i resten af Danmark.
Assurandører og salgsmedarbejdere har den højeste gennemsnitlige månedsfortjeneste, mens kassemedarbejdere/serviceassistenter har den laveste. Lønspredningen mellem Hovedstaden og Øvrige Danmark er relativt lille for begge grupper, mens den er størst for IT og gruppen stab, regnskab og øvrig administration.
Lønspredningen mellem Hovedstadsregionen og Øvrige Danmark stiger med det offentlige uddannelsesniveau, mens den gennemsnitlige månedsfortjeneste ikke nødvendigvis gør det samme. Det hænger bl.a. sammen med medarbejdernes anciennitet og det skifte, der er ved at ske i, hvilke typer medarbejdere der ansættes. Fx har medarbejdere med en kort videregående uddannelse typisk været væsentlig kortere tid i sektoren end medarbejdere med en erhvervsuddannelse. Medarbejdere med længst offentlig uddannelse har dog den højeste gennemsnitlige månedsfortjeneste.
Fravær
Sygefraværet er faldet for fjerde år i træk. I 2013 var det gennemsnitlige sygefravær blandt medarbejdere i FA’s medlemsvirksomheder på 6,1 dage, svarende til 2,8 pct. af den mulige arbejdstid, hvor det i 2012 var på 6,3 dage, svarende til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid.
Kvinder i finanssektoren har fortsat mere sygefravær end mænd. Forskellen mellem kønnene er dog reduceret fra 2012 til 2013, idet kvindernes sygefravær er faldet med næsten en halv dag og mændenes er steget marginalt med knap 0,1 dag.
Overordnet set er sygefraværet lavere for både mænd og kvinder, når uddannelsesniveauet stiger.
En del af forklaringen på det lavere sygefravær blandt medarbejdere med fx lange videregående uddannelser i forhold til medarbejdere med fx erhvervsuddannelser kan ligge i forskelle på de jobfunktioner, de bestrider. Højere uddannede medarbejdere bestrider ofte jobs med større fleksibilitet.
Uddannelse
Finanssektorens uddannelsesniveau stiger fortsat. I 2003 havde 23 pct. af de beskæftigede i finanssektoren fuldført en videregående uddannelse, mens 77 pct. havde grundskole, en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau. I 2013 havde 41 pct. af de beskæftigede fuldført en videregående uddannelse. Dermed er der på 10 år sket en stigning på 18 procentpoint i andelen af de beskæftigede, der har taget en videregående uddannelse. Tilsvarende er andelen af beskæftigede, der ikke har fuldført en videregående uddannelse, faldet til 59 pct.
80 pct. af de nyuddannede nyansatte i sektoren har en videregående uddannelse, mens ingen af dem har grundskole som højeste fuldførte offentlige uddannelsesniveau.
Langt størstedelen af de nyuddannede nyansatte med en kort videregående uddannelse er finansøkonomer, som udgør henholdsvis 75 pct. af de nyuddannede nyansatte med en kort videregående uddannelse og 30 procent af alle nyuddannede nyansatte i finanssektoren i 2013.
En del af medarbejderne med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau er forsikringsmedarbejdere, der tager en uddannelse på Forsikringsakademiet i forbindelse med deres job. Sådanne private uddannelser fremgår ikke af de officielle uddannelsestal.
De nyuddannede nyansatte med en lang videregående uddannelse er især cand.merc’ere, men også andre uddannelser inden for økonomi, statistik og matematik såvel som it fylder.
Internationalt
Den Nordiske Bankstatistik, der kom i efteråret 2014, viser, at Danmark stadig har mange medarbejdere i forhold til antallet af indbyggere, når der sammenlignes med de øvrige nordiske lande, på trods af at pengeinstitutterne har reduceret antallet af ansatte.
Kun i Island betjener en finansansat i gennemsnittet færre indbyggere end i Danmark, mens en finansansat i Sverige betjener næsten dobbelt så mange indbyggere som i Danmark.
Antallet af filialer er faldet med 39 pct. i perioden 2008-2013. På ca. 6 år er Danmark dermed gået fra at være det land i Norden, der har flest filialer, til nu at have færre end Finland og Sverige og kun lidt flere end i Norge.
