I beretningsåret er flere love, som har betydning for det finansielle arbejdsmarked, trådt i kraft.
De to mest relevante er lov om forsikringsformidling (IDD) og lov om persondata (GDPR).
GDPR
I maj 2018 trådte nye regler om behandling af persondata i kraft (GDPR). Efter de nye regler trådte i kraft har der været enkelte ansættelsesretlige sager, hvor medlemsvirksomheders behandling af medarbejderes personoplysninger har været drøftet.
Det har særligt været spørgsmålet om, hvad en leder må kommunikere til de øvrige medarbejdere i en afdeling, når der er indgået en fratrædelsesaftale, eller en medarbejder er blevet sagt op. FA har anbefalet, at virksomhederne holder kommunikationen kort og faktuelt, hvis det ikke er aftalt med medarbejderen, hvad der kan kommunikeres.
IDD
I oktober 2018 trådte lov om forsikringsformidling i kraft. Loven implementerer direktivet Insurance Distribution Directive (IDD), og stiller bl.a. krav til medarbejderes kompetencer og krav til virksomhedernes aflønning i kollektive overenskomster.
Derudover meddelte EU-Kommissionen, at kreditinstitutter ikke kan være accessoriske forsikringsformidlere. Det betyder, at medarbejdere, der sælger accessoriske forsikringsprodukter, som eksempelvis en rejseforsikring med tilknyttet Mastercard, også er omfattet af kompetencekravet fra 1. juli 2019.
Øvrige love
Ændring af aktieoptionsloven (udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger): Lovændringen ophæver nogle af de begrænsninger, som aftalefriheden om aktieoptioner tidligere har været omfattet af. Det betyder, at det nu er mere attraktivt for virksomheder at anvende aktieoptioner som en del af lønpakken for medarbejdere.
Ændring af Lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik: Ændringen betyder, at arbejdsgivere som udgangspunkt ikke længere kan få adgang af kommunen til helbredsmæssige og lægelige oplysninger om deres medarbejdere i sager om refusion af sygedagpenge og ressourceforløbsydelse. Kommunerne kan dog i enkeltsager vurdere, at en arbejdsgiver må få adgang til oplysningerne, hvis de er væsentlige for arbejdsgiverens ret til refusion.
Ændring af ligebehandlingsloven: Ændringen betyder, at godtgørelsen for seksuel chikane i gennemsnit hæves med en tredjedel. Konkret betyder det, at det gennemsnitlige godtgørelsesbeløb på 25.000 kr. stiger til godt 33.000 kr. Med lovændringen bliver forbuddet mod seksuel chikane også tydeliggjort i ligebehandlingsloven, så lige arbejdsvilkår også omfatter forbud mod seksuel chikane. Derudover understreges det, at der ikke bør lægges vægt på omgangstonen på arbejdspladsen, når man skal vurdere sager om seksuel chikane.