Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljønetværket har i beretningsåret holdt møder om bl.a.:
- Samarbejdet i Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø indenfor Handel, Finans og Kontor
- Implementering af anbefalingerne fra Ekspertudvalget
- Evaluering af Finanssektorens Arbejdsmiljødag
- Håndtering af problemer indenfor psykisk arbejdsmiljø
- Gennemførelse af risikobaserede tilsyn i finanssektoren
- Evaluering af trivselsaftale på forsikringsområdet
- Undersøgelser og målinger af arbejdsmiljøindsats og arbejdsmiljøniveau i den finansielle sektor.
HR-udvalg
FA har to HR-udvalg for HR-chefer i de større virksomheder, HR Gruppen og HR Fælles.
HR Gruppen er et udvalg for HR-chefer i virksomheder med mindst 700 medarbejdere. Udvalget har holdt to møder i beretningsåret.
HR Fælles er et udvalg for HR-chefer i virksomheder med mindst 300 medarbejdere. HR Gruppens medlemmer deltager også i HR Fælles. Udvalget har holdt to møder i beretningsåret.
Både HR Gruppen og HR Fælles drøfter overordnede personalepolitiske og -juridiske emner, eksempelvis i forbindelse med overenskomst, relevant lovgivning og regulering. Der foregår også erfaringsudveksling i udvalgene. Derudover inviteres derudover relevante eksterne oplægsholdere.
HR-netværk
I de regionale netværk Nord, Syd og Øst faciliterer FA erfaringsudveksling og videndeling. FA informerer også netværkene om de nyeste emner indenfor ansættelsesretlige forhold.
I beretningsåret har der været to møder i Netværk Nord, tre møder i Netværk Syd og to møder i Netværk Øst.
I alle tre netværk er der stor interesse for erfaringsudveksling om udformning af lokalaftaler, praktiske og personalepolitiske tiltag i forhold til langtidssyge medarbejdere, ansættelse af elever mv.
Statistikgruppen
Statistikgruppen drøfter FA’s statistikker og analyser om finanssektoren og arbejdsmarkedet generelt.
Gruppen drøfter endvidere forslag til nye undersøgelser og analyser under hensyntagen til FA’s og virksomhedernes ressourcer. Erfaringsudveksling om eksempelvis HR-analyser og ledelsesrapportering fylder også i gruppen.
Statistikgruppen har holdt ét enkelt møde i beretningsåret.
Kompetence- og uddannelsesudvalg
FA’s kompetenceudvalg består af HR-chefer fra et bredt udsnit af finanssektoren. Udvalget har 10 medlemmer.
Udvalget er et forberedende og konsultativt organ, der behandler praktiske og operationelle problemstillinger på det uddannelsespolitiske område for hele finanssektoren.
Udvalget har holdt tre møder i beretningsåret.
Det Faglige udvalg for Finanssektoren
Udvalget, der er fastsat i lovgivningen, definerer finansuddannelsens mål, varighed, struktur, bedømmelsesplaner og praktikuddannelse. Udvalget indstiller forslag til godkendelse i Undervisningsministeriet, der fastsætter regelsættet for uddannelsen.
I fagligt udvalg sidder repræsentanter fra FA, Forsikringsforbundet og Finansforbundet. Også FA’s medlemsvirksomheder er repræsenteret i udvalget.
HR-Netværk for Finanskompetencepuljen
FA har nedsat et netværk for HR-konsulenter, der arbejder med Finanskompetencepuljen. Netværket behandler seneste nyt fra Finanskompetencepuljen, oplæg om nye projekter og hvordan andre virksomheder anvender puljen. Alle medlemsvirksomheder på Finansoverenskomsten er velkomne til at deltage.